Case: Udskiftning af vinduer

I dette projekt monterede vi døre og vinduer hos vores kunde Margit Risom i Næstved på Sydsjælland.

Arkivfoto: Dannebrogsvinduer i hvid plast.

Når man bor tæt ved havet, som Margit og hendes mand gør, vil vejr og vind altid sætte sine spor på vinduer og døre over årene. Da parret valgte at få udskiftet alle vinduer i stueetagen på deres gamle landbrugsejendom, var det derfor en forudsætning, at vinduerne skulle være lette at vedligeholde og have en høj isoleringsevne. De kontaktede derfor Jydsk Vindueskompagni og bestilte 17 nye 2-fags dannebrogsvinduer i hvid plast.

Valget faldt på plastvinduer, da de kræver minimal vedligeholdelse og er yderst modstandsdygtige over for påvirkning fra vejr og vind. Parret valgte dannebrogsvinduer, da ”det var det der passede til ejendommen i forhold til byggestil”. De tidligere ejere havde fået monteret store vinduer i 70’er stil, men Margit og hendes mand syntes ikke det klædte bygningen og ønskede derfor at få det ført tilbage til det oprindelige.

Monteringen blev foretaget af BW Byg og forløb ifølge Margit ”meget tilfredsstillende”. Hun beskriver de to håndværkere de havde ude som ”dygtige og omhyggelige”. Selve monteringen tog en uges tid og parret er enige om, at BW Byg har leveret et rigtig godt stykke arbejde. ”Der var intet at komme efter”, fortæller Margit.

Hvis hun skal fremhæve den største fordel ved de nye vinduer, er det at de er nemme at rengøre og isolerer betydeligt bedre end de gamle. Parret har været fuldt ud tilfredse med forløbet og synes det er endt ud med et rigtig godt resultat. Den gamle landbrugsejendom er nu igen gearet til at modstå det til tider hårde danske klima og står flottere end nogensinde med de nye dannebrogsvinduer.

Om projektet

  • Opgave: Vinduesmontering
  • Produkter: 2-fags vinduer i hvid plast (dannebrogsvinduer)
  • Sted: 4700 Næstved
  • Udført: November 2014

BW Byg udfører montage og udskiftning af alle typer vinduer og døre. Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til dit projekt.