Case: Udskiftning af hoveddør

BW Byg monterede her en ny hoveddør i hvidt træ hos vores kunde i Lundby nær Vordingborg.

Kunden måtte tilbage i 2014 indse, at hoveddøren var ved at være gammel, og derfor var den blandet andet utæt. Kunden valgte derfor at kontakte Jydsk Vindueskompagni til en snak om en ny hoveddør. Jydsk Vindueskompagni var før blevet brugt, så derfor var det også dem, der skulle bruges igen. Kundens gamle dør var fra 60’erne, og derfor skulle den nye dør være med 6 felter, 4 af dem i glas, hvilket ville give det fornødne lysindfald, som kunden efterspurgte.

Efter rådgivning var det ved at være tid til, at monteringen skulle finde sted, og derfor troppede BW Byg op på adressen. Til kundens store ærgrelse løb tømreren på en forhindring, som ville komme til at koste lidt ekstra: ”Der var ingen skjulte dagsordener,” fortæller kunden, som var meget glad for, at BW Bygs tømrer forklarede, hvad der foregik, og hurtig tog sig af problemet. Kunden udtrykker yderligere tilfredshed omkring arbejdet, som blev gjort meget hurtigt.

Oplevelsen med BW Byg var så god, at det får kunden til at sige ”vi kunne sagtens bruge dem igen”.

Efter at facadedøren er blevet monteret, kan kunden for alvor mærke fordelene ved køb af en ny dør. Kunden kan mærke, hvordan døren isolerer bedre, men også sikkerheden er et punkt, som kunden nyder særligt godt af. Den nye dørs låsemekanismer er forbedret, og det giver hende tryghed. Derudover er der visuelt sket en kæmpe forandring, hvor døren nu er mere moderne samt passer til de eksisterende dannebrogsvinduer, som også kommer fra Jydsk Vindueskompagni. Som prikken over i’et er der ny harmoni i entréen, hvor der kommer meget mere lys ind.

Om projektet

  • Opgave: Dørmontering
  • Produkter: Hvid facadedør med 6 felter
  • Sted: 4750 Lundby, Vordingborg Kommune
  • Udført: Oktober 2014

BW Byg har stor erfaring med montering af alle vinduer og døre. Kontakt os, hvis du også har brug for en kompetent byggepartner på Sydsjælland eller Lolland-Falster.